Kloakbranchens store
fag- og indkøbsmesse
Der er med Kloakmessen 2028 endnu engang lagt op til den hidtil største messe, når branchens førende leverandører gør sit indtog i MESSE C´s største hal på 16.000 kvm., og danner rammen om DM i kloak, demonstration af løsninger samt nyheder inden for teknik og services til hele kloakbranchen.
Den faglige stolthed ved at kunne levere håndværk af høj kvalitet er afgørende for fagets fremtid og tiltrækningen af elever til den næste generation af rørlæggere og kloakmestre. Som en central og integreret del af messen kan du derfor også opleve konkurrencen om at blive Danmarks bedste i kloak på nært hold. Og der er generøse præmier på højkant, når der dystes i fagets discipliner.
Så du kan se frem til to effektive messedage med højt fagligt niveau, når vi i samarbejde med Danske Kloakmestre slår dørene op til den 10. udgave af Kloakmessen den 3. og 4. februar 2028.







